united states

Så introducerer Sonos PLAY:1 Det har aldrig været nemmere at fylde hjemmet med musik

Med denne kompakte men kraftfulde trådløse højttaler kan du starte eller udvide dit Sonos-system og helt ændre din lytteoplevelse – tilgængelig fra i dag til €199

Sonos®, den førende producent af trådløs HiFi, introducerede i dag Sonos PLAY:1, en kompakt og kraftfuld trådløs højttaler, der ændrer musikoplevelsen i hjemmet. PLAY:1 streamer alle dine favoritnumre til ethvert rum i huset med lyd i HiFi-kvalitet. Tilgængelig i Danmark fra d. 29. oktober hos Hi-Fi Klubben, FONA, Eplehuset, Komplett.dk og på Sonos.com. PLAY:1 har en pris på €199. Desuden vil der op til jul være en begrænset periode, hvor alle køb inkluderer en gratis BRIDGE til en værdi af €49.

"Sonos blev skabt ud fra den overbevisning, at du aldrig er nødt til at vælge mellem kvalitetslyd og en nem adgang til alle dine musiknumre i hjemmet," udtaler John MacFarlane, CEO, Sonos, Inc. "PLAY:1 gør det lettere for musikelskere at komme i gang med Sonos end nogensinde før".

En kompakt trådløs højttaler med overraskende stor lyd

PLAY:1 er en smart højttaler med hard- og software designet af Sonos for at sikre den bedst mulige præstation i forhold til størrelsen. En specialkonstrueret mellemtoneenhed og tweeter leverer en dyb, dynamisk og overraskende god lyd. Kraftfulde dybe toner, klare mellemtoner og diskant samt en ny smart procesteknologi gør Sonos-enhederne bedre end nogensinde før, og minimerer forvrængninger - selv ved fuld lydstyrke. Samtidig leverer PLAY:1 et bredt lydbillede og en fantastisk lytteoplevelse, uanset hvor du befinder dig i rummet. Eftersom det trådløse Sonos-netværk er dedikeret til streaming af musik i HiFi-kvalitet, kan du nyde trådløs musik uden udfald overalt i hjemmet.

PLAY:1 er med de bedste materialer og en bundsolid konstruktion bygget til at holde. En forseglet opbygning gør den modstandsdygtig over for al fugt i hjemmet - selv damp på badeværelset.

Stream alle dine favoritnumre

Med PLAY:1 kan du streame alverdens musik og få adgang til det hele med en enkelt, brugervenlig app. Afspil millionvis af sange og playlister fra de mest populære musiktjenester som f.eks. Spotify, TDC Play og WiMP, lyt til dit personlige musikbibliotek på din computer, i skyen, på din smartphone, tablet eller din computer eller stil ind på mere end 100.000 gratis radiostationer, podcasts og udsendelser fra hele verden på internettet.

Mindre, men samme trådløse Sonos-HiFi

PLAY:1 leveres med alle de unikke fordele, som kun findes i et trådløst Sonos HiFi-system, herunder bl.a. Sonos PLAY:3, Sonos PLAY:5 og Sonos PLAYBAR:

•Betjen dine foretrukne musikkilder og lytteoplevelsen med de gratis, intuitive Sonos-controller-apps til iPad iPhone, Android, Mac og pc.

•Tilføj flere PLAY:1-enheder eller kombiner den med andre trådløse Sonos-højttalere eller -komponenter rundt om i hjemmet, og skab det ultimative, multirums-HiFi-system.

•Par to PLAY:1-enheder og få fremragende stereolyd, eller brug to PLAY:1-enheder som baghøjttalere sammen med PLAYBAR og en Sonos SUB. og få 5.1 surround-biograflyd til dit tv.

PLAY:1-enhedens minimalistiske design indeholder en ny knap på oversiden af kabinettet, hvor du kan afspille eller stoppe musikken midlertidigt med et enkelt tryk på knappen. Du kan også trykke på samme knap to gange i hurtig rækkefølge for nemt at hoppe til næste nummer, en funktion der har været meget efterspurgt blandt Sonos-brugere. Da alle Sonos-produkter er konstrueret til at blive bedre med tiden, kan kunder med eksisterende Sonos-afspillere også få glæde af den nye Afspil/Pause-funktion via den seneste softwareopdatering, som er tilgængelig fra i dag.

Få flere oplysninger om Sonos PLAY:1, herunder hvor den kan købes, tekniske specifikationer osv., ved at besøge: sonos.com/PLAY1.

Yderligere oplysninger:

Du kan få flere oplysninger om Sonos eller finde en autoriseret Sonos-forhandler i dit område ved at gå til www.sonos.com eller ringe på 877.80.SONOS.

Om Sonos

Sonos® blev grundlagt i 2002, og er den førende producent af trådløse musiksystemer. Med Sonos’ trådløse HiFi-system kan du streame al verdens musik til ethvert af husets rum med styring via din Android®-smartphone, iPhone® eller iPad®. Udover at afspille din personlige, digitale musiksamling giver Sonos dig adgang til millioner af sange og tusindvis af radiostationer via partnerskaber med AUPEO, Deezer, iheartradio, JUKE, Last.fm, MOG, Napster®, Pandora®, Rdio®, Rhapsody®, SiriusXM Internet Radio, Slacker Radio®, Spotify, Stitcher SmartRadio™, TuneIn, Wolfgang’s Vault, m.fl. Det prisvindende trådløse Sonos HiFi-system fås hos mere end 10,000 forhandlere i mere end 65 lande over hele verden eller direkte fra Sonos på www.sonos.com. Sonos, Inc. er en privatejet virksomhed med hovedsæde i Santa Barbara i Californien, USA og kontorer i Cambridge i Massachusetts, USA, Hilversum i Holland, Shenzen i Kina og Penang i Malaysia.

© 2004-2014 Sonos Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Sonos er et registreret varemærke tilhørende Sonos, Inc. i USA og andre lande med verserende varemærkeregistreringer over hele verden. SonosNet, ZonePlayer, ZoneBridge og alle Sonos-logoer er varemærker tilhørende Sonos Inc. i USA og andre lande. Alle andre produkter og tjenester kan være varemærker eller tjenestemærker tilhørende deres respektive ejere.