united states

Kan musik ændre på vores relationer i hjemmet?

En ny undersøgelse viser, hvordan musik i høj grad påvirker vores hverdag og giver mere intimitet, mere kvalitetstid, bedre mad og gør rengøringen lidt nemmere…

Santa Barbara, Californien (USA) – 10. februar 2016 - Sonos har i dag afsløret resultaterne af en verdensomspændende undersøgelse, der viser, hvilken forvandling der rent faktisk sker i hjemmet, når der spilles musik. Undersøgelsen Music Makes it Home kom frem til, at det fører til tættere bånd mellem mennesker, større intimitet, lykkeligere familier og mere kvalitetstid sammen, når der spilles musik i hjemmet. Ifølge undersøgelsen bruger folk, der lytter til musik derhjemme, tre timer og 13 minutter mere sammen om ugen, end i de hjem, hvor der lyttes mindst til musik.

“I årevis har folk med Sonos-systemer, fortalt os fantastiske historier om, hvordan musik har gjort deres bolig til et ægte hjem,” siger John MacFarlane, administrerende direktør hos Sonos. “Vi har aldrig været i stand til at beskrive denne magi med ord, men resultaterne af denne undersøgelse viser, hvor stor en indflydelse det har, når man hører musik sammen – og det gør det nemmere at forstå det, vi kalder Sonos-effekten.”

 

Undersøgelsen Music Makes it Home bestod af to dele med det formål at få en bedre forståelse af, om musik ændrer den måde, vi er sammen på i hjemmet. I den første fase spurgte Sonos 30.000 personer i otte lande om musik og deres familiære forhold derhjemme. Den anden fase var et enestående eksperiment, hvor det blev undersøgt, hvad der sker, når folk afspiller musik i hjemmet.

“Sandheden er, at mange mennesker bor i samme bolig, men at de ikke er fælles om ret meget andet. Måske kan musik ændre dette og få bragt folk tættere sammen igen,” siger neuropsykologen Dr. Daniel J. Levitin, konsulent i undersøgelsen Music Makes it Home og forfatter til den internationale bestseller This is Your Brain on Music. “Denne undersøgelse er et vigtigt bevis på, at dét at lytte til musik kan forbedre forholdene mellem dem, der bor sammen.”

 

Begge dele af undersøgelsen konkluderede bl.a.:

I alle lande svarede de deltagere, der lyttede mest til musik i hjemmet, at de i gennemsnit tilbragte 3 timer og 13 minutter mere sammen om ugen sammenlignet med de deltagere, der lyttede mindst til musik. Folk, der siger, at de hører mere musik i hjemmet, dyrker 67 % mere sex. Og i henhold til undersøgelsen ville over en tredjedel af alle musikelskere droppe sex til fordel for musik. Efter at der blev indført musik i hjemmet, rapporterede 43 % af deltagerne, at de følte sig særdeles elskede. Dette var en stigning på 87 %, i forhold til inden der blev indført musik i hjemmet.Kedelige ting kan blive sjovere. Undersøgelsen viser, at 83 % mener, at det er nemmere at få lavet de kedelige pligter, når de hører musik50 % kan bedre lide at lave mad, mens de hører musik. Dette blev understreget i eksperimentet, hvor vi så en stigning i den tid, der blev tilbragt sammen i køkkenet, på 20 %.

 

De hjem, der deltog i eksperimentet, omfattede alt fra bofæller og ægtepar til familier med flere generationer, samt par, der boede sammen for første gang. Ved hjælp af iPhones, Apple Watch-enheder, iBeacons og bevægelsesaktiverede kameraer blev der indsamlet en lang række data, herunder daglige videojournaler, som gav et indblik i, hvordan musik transformerede hjemmene.

 

Få mere at vide om undersøgelsen Music Makes it Home, og læs hele rapporten på http://www.musicmakesithome.com

 

###

 

“Music Makes it Home”” er en global undersøgelse, der er foretaget digitalt med 30.000 deltagere ved hjælp af online-paneler fra Survey Sampling International. Undersøgelsen fandt sted fra den 29. december 2015 til den 8. januar 2016 i USA, Canada, Australien, Storbritannien, Holland, Sverige, Tyskland og Frankrig. Den blev udført i 30 hjem på de samme markeder, som først blev screenet og derefter udvalgt ud fra de grundlæggende kriterier, at de boede sammen med mindst én anden person, havde internetforbindelse med høj hastighed derhjemme, og at de ikke tidligere havde ejet Sonos. Deltagerne blev bedt om at bo én uge uden musik og én uge musik mellem den 13. januar 2016 og den 29. januar 2016. Der blev indsamlet data ved hjælp af Apple Watch-enheder, iPhones, iBeacon og bevægelsesaktiverede kameraer. Få flere oplysninger om hjemmeundersøgelsens udformning og metodologi http://www.musicmakesithome.com.

 

Om Sonos

Sonos® blev grundlagt i 2002 og producerer det førende smarthøjttalersystem. Virksomheden startede som en alternativ teknologivirksomhed med nørdede ingeniører og geniale designere, som elskede musik. Nu er SONOS vokset til at være et globalt musikbrand, der gør en stor indsats for at forvandle oplevelsen af at høre musik i hjemmet. Virksomhedens udvalg af trådløse smarthøjttalere og lydprodukter til hjemmet gør det nemt for alle at lytte til den musik, de holder af, i alle rum derhjemme. Og at høre deres yndlingssange, opdage ny musik og værdsætte det hele med den højeste lydkvalitet.

Sonos gør sit bedste overalt i verden – i over 60 lande, med utallige udbydere af musikstreaming, via tusindvis af detailforhandlere og i millioner af hjem. Med en konstant investering i software og tjenester forbedrer Sonos til stadighed den musikoplevelse, kunderne har i hjemmet - også i mange år efter købet.

 

Sonos forandrer den måde, folk lytter til musik på – ét hjem ad gangen.

 

Sonos, Inc. er en privatejet virksomhed i Santa Barbara, Californien, med yderligere kontorer i Boston og Seattle samt Nederlandene, Storbritannien, Australien, Tyskland og Kina.

 

© 2004-2015 Sonos, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Sonos og alle Sonos-produktnavne samt slogans er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Sonos, Inc.